Store musikoplevelser - helt tæt påI sæsonen 2026/27 inviterer vi igen indenfor til store musikalske oplevelser på det store lærred – fra DR Koncerthuset og nogle af Europas mest prestigefyldte, italienske operascener.
Med
DR Stjernestunder kan du opleve den levende, symfoniske musik i koncert på en helt ny måde. DR Symfoniorkestret leverer koncerter, der spænder fra Olivier Messiaens ekstatiske Turangalîla-symfoni til Giuseppe Verdis gribende Requiem. Koncerterne er optaget i DR Koncerthuset i 2026 og giver dig mulighed for at komme helt tæt på musikken - også når du ikke selv sidder i koncertsalen.
Fra
operascenerne venter tre af operaverdenens helt store klassikere: Puccinis intense Tosca, Bizets lidenskabelige Carmen og Verdis hjerteskærende La Traviata. Forestillingerne kommer fra Teatro dell’Opera di Roma og verdensberømte Teatro alla Scala i Milano og byder på stjernebesætninger, store dirigenter og instruktører samt overdådige scenografier og kostumer.
Det bliver med andre ord en sæson for både den garvede opera- og koncertgænger og for dig, der måske har lyst til at opleve klassisk musik og opera på en lidt anderledes måde.
Fem lørdage. Fem store oplevelser. Én biografsal.Alle forestillinger begynder kl. 14.00, og både koncert- og operabilletter inkluderer en forfriskning. Koncertbilletterne koster 150 kr., operabilletterne koster 200 kr.
Programmet ser således ud (kan hentes på print i biografen):
NB: det er ikke tilladt at optage opera eller koncerterne - hverken med lyd eller billede.