I et væv af nordiske fortællinger møder vi i filmen FRø mennesker, hvis liv på forskellig vis er forbundet til frø. Gennem deres arbejde, hvad enten de dyrker, bevarer, undersøger eller samler frø, åbner filmen døren til en verden, hvor små kilder til liv bærer fortidens erindringer, nutidens valg og fremtidens muligheder.

Portrætterne folder indsigter ud, der får os til at se frø med nye øjne: som kimen til livet og som en del af en cyklus, vi næsten har glemt. Filmen spørger stille, men vedholdende: Kan vi genopdage vores forbindelse til frøene — og hvad kan der ske, hvis vi gør?

Da et panikanfald tvinger hende til at tage en pause, beslutter hun sig for at rejse til Lanzarote med sin veninde Patricia.

Historien om disse kvinder løber parallelt med en manuskriptforfatters og filminstruktørs historie og udforsker, hvordan liv og fiktion er uløseligt forbundet, til tider smertefuldt.

Vi befinder os på Færøerne i 1862. Da en fremmed redder en lokal fra at drukne, mødes han først med taknemmelighed.

Men da hans ankomst kort efter vender fuldstændig op og ned på det isolerede øsamfund, sætter de sig for at bekæmpe det udefrakommende.