Storgade 15
4180 Sorø
57830663

Bliv stolemakker med Victoria

Tidens tand har gnavet i Victorias biografsal Pr. 15. juni 2026 går vi i gang med at renovere vægge og lys i salen. Og så samler vi sammen til også at kunne forny stole og gulve, formentlig i maj 2027. Vi renoverer med respekt for Victorias sjæl og med fokus på genanvendelse.

Det er en større omgang! Derfor inviterer vi de af vore gæster, der har mulighed og lyst til at være med, til at blive stolemakkere med Victoria. Det koster 1.000 kr. og dét er mange penge - det ved vi godt. Pengene går til at istandsætte de brugte kvalitetsstole, vi har hjemført fra en nedlagt biograf, og få dem sat op i salen.

Læs mere i dette opslag:




Hvis du vil høre mere om at blive stolemakker, så skriv til os på mail@victoriateateret.dk.

Hvis du allerede nu ved, at dét vil du gerne, så klik her!. Det ligner, at man bestiller en billet til d. 1. maj 2027! Men det er et stolebvis, man køber. Vi kontakter dig ift. hvordan du får dit stolebevis og for at høre, om du vil adoptere en gammel stol, når dén tid kommer. Det er med i prisen. Hvis du ikke vil adoptere den gamle stol, går den til GENBYG.

Tak for interessen!